Chicoinc on tour

2011-10-08T13:02:00.003+02:00

Tale til Landsmøde i Post branchen 3FTak for beretningen.Lars du bad om en kommentar til Individuel Kompetence VuderingDen kommer her...Hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv og tog imod samtalen, har jeg et temmeligt kvalificeret bud på hvad beskeden bliverMichael, kan du tåle rengøringsmidler?Den eneste uddannelse jeg havde da jeg startede i postdanmark i en alder af 23, nu er jeg 38, var en HF ekasamen. og erfaringer fra forskellige ufaglærte job.dvsEventuelle færdigheder og kompetencer jeg måtte have da jeg begyndte i postdanmark er nu 17 år gamle. Men det er jo ikke fordi jeg ikke har været på kurser i min tid i Post Danmark. Men jeg tvivler kraftigt på at min værdi på arbejdsmarkedet er steget ret mange procentpoint. ved at deltage i kurser ved navn SBT, TIP og TIK. Vi arbejder i en virksomhed under delvis afvikling og som ansvarlige tillidsvalgte skal vi sørge for at vores kolleger uddanner sig og forbedrer deres kompentencer så de bliver mere værd uden for post danmarks smuldrende mure. Svaret på det må være KRAV om mere uddannelse mens jeg er i job. uddannelse der handler om MIG og mine kompetencer. ikke om Post DanmarkDe KRAV skal findes i de nye overenskomster.Jeg har brug for en IKV nu mens jeg har adgang til Industriens Kompetence Udviklings Fond og ArbejdsMarkedsUddannelserne, Og med regerings skiftet er der et håb om at AMU rent faktisk bliver noget værd igen når den tåbelige grænse på 3500 kroner forsvinder. Lær af skraldemændene og lav en postmandsmodelLav en ordning der flexer mellem uddannelse og de job der er tilbage.Hjælp en overtallig kollega og få en uddannelse imensDet er når vi har trygheden i en fast indkomst at vi finder overskud i dagligdagen til at finde tilbage på skolebænken.Det er når vi har foden indenfor på arbejdsmarkedet at de bedste muligheder for at forbedre vores værdi på arbejdmarkedet er tilstedeDet er IKKE efter beskenden om at vi ikke kan bruges.Tak for Ordet

Fordummende nedskæringer

2011-08-03T12:23:00.001+02:00

En af opgaverne her op politisk sommeruniversitet er at skrive et blogindlæg.

Her er vores.

Ufaglærte nægtes uddannelse og faglærte efteruddannes ikke. Det øger risikoen for langvarrig ledighed.

Baggrunden er, at der er gennemtvunget en maximumssats på alle AMU-kurser. Prisen på kurset har den arbejdsløse ikke selv råd til at betale, og når den overstiger de magiske 3500 kroner må kommunen ikke betale.

Beslutningen er taget af politikerne på Christiansborg: Politikere, der tydeligvis ikke har forståelse for, hvad der har betydning for det tavse flertal af danskere.

Det sker alt for ofte ved, at folkevalgte politikere stemmer for nedskæringer, der har meget lidt betydning for deres egen hverdag. Alt imens hægtes det tavse flertal af uddannelsessystemet.

Regeringen skaber de overordnet økonomiske rammer her i landet. Rammer, der systematisk åndeligt udsulter landet til tonerne at de riges skattelettelser.

Velfærdssamfundets fordummes nedefra og op.

Rune Albertsen, Ungdomskonsulent Dansk Metal
Michael Skov, Tillidsrepræsentant, Københavns Postcenter
Morten Søndergaard, Fællestillidsrepræsentant, Københavns Postcenter

Politisk Sommeruniversitet.

2011-07-31T22:25:00.001+02:00

(Da det både er sommertid og jeg skal på badeferie om 4 måneder, er jeg på kommadiet)

Jeg ville gerne kunne skrive at jeg er her på grund af Statsminister Stoltenbergs ord.
"... Engasjer dere. Bry dere. Meld dere inn i en organisasjon. Delta i debatter..." Men jeg havde nu tilmeldt mig inden han holdte sin nu berømte og meget smukke tale.
Han ord runger nu stadig i mine ører efter i dag hvor jeg er ankommet, indkvarteret og har møde mine medkusister. Tænk, en hel uge hvor jeg skal udfordre mig selv, lære noget nyt og hvem ved måske finde nye bekendskaber, her på CeVeas politiske sommeruniversitet.
Der bliver afholdt på Krogerup Højskole. En fin gammel højskole med en spændende histore der dog står i stærk kontrast til indkvarteringen der foregår på værelser der bedst kan beskrives som højmoderne ..... i efterkrigstiden. Min værelses kammerart har jeg dog været heldig med. Morten Søndergaard og jeg har fået æren af hinandens selskab hele ugen. Ikke dårligt, dog er der jo altid risikoen for en høreskade. :-)

Dorrits Brownies

2011-04-22T13:04:00.000+02:00

Opskriften på Dorrit's brownies.

400g Chokolade
175g Smør (eller alm. margarine må ikke være solsikke)
170g rørsukker
1½ teske bagepulver
2 teske vanillesukker
150g mel
3 æg

Smelt chokoladen sammen med fedtstoffet.
Rør sukker, vanillesukker og æg sammen til det er godt blandet, skal ikke være for stift(gøres bedst i hånden).
Bland den afkølede chokoladeblanding sammen med sukker og æg blandingen og rør det godt sammen. Bland melet og bagepulveret og bland det i.
Bages i en ovn der er 175 grader varm
skal have mellem 25 og 35 minutter.
Tages ud og kommes direkte i fryseren.

Når du har tjek på hvor længe, de skal have i din ovn, kan du variere med M&Ms, Malteser kugler, Daim eller tørrede blåbær bare for at nævne nogle af de ting, jeg har prøvet.

God fornøjelse
Michael

Ud og Se i Stillezonen. (eller Michaels fornemmelse for grænser)

2010-09-18T09:28:00.003+02:00

( Jeg skal beklage manglen på komma, Min Pc er på en streng komma fri diæt)

Sidder i Toget mod Århus og skal op og holde 40 års fødselsdagsfest for min svigerinde og Svoger.
Vi sidder i stille kupeen og hygger og som altid. Jens hører musik og jeg sidder og surfer på nettet med min slæbbare. Pludseligt er der er kvinde på pladsen ved sidden af mig der bøjer sig over og sørger om det er Jens der hører musik meget højt. Det er hun sikker det er og hun vil gerne have han skruer lidt ned. Jens øffer lidt men jeg overbeviser ham om at det nok er en god ide at han skruer lidt ned. Det gør han så og vi fortsætter vores tog tur glade og fyldt med godt humør.

Efter 5 minutter læner hun sig over mod mig igen. ” jeg er altså sikker på at det er dig der spiller højt” siger hun til Jens.
”Det er da ikke højt” svarer jeg
”Jamen jeg kan altså høre det” svarer hun.
Dette udløser en mindre diskussion omkring reglerne i stillezonen der ender med at togføreren, da hun kommer forbi må give kvinden ret i at i en stillezone skal alt elektronisk udstyr være på lydløst. Dette tolker hun som at andre ikke må kunne høre det. Hun siger dog også at reglerne er blevet ændret, underforstået at vi nok kun kender de gamle regler.

Og hvorfor så dette blogindlæg når vi op til flere gange har konstateret at bitter absolut ikke er en farve der klæder mig.

Jo såmænd.
Denne historie får mig til at tænke på det gamle socialdemokratiske valg slogan ”plads til alle”. Og i særdeleshed liberal alliances udtryk ”Big Mother”

Var vi galt på den? Jeg følte mig sku så provokeret af hun ikke ville lade Jens høre musik. Mine grænser var ikke blevet overtrådt men det var hendes så sandelig da.
Men vi havde jo overtrådt reglerne, ganske vist var vi ikke vidende om det men det fratager os jo ikke for ansvaret.
Eller havde vi? Reglerne sagde jo, i togførens udlægning, at hvis andre kunne høre ens elektroniske udstyr var det ikke på lydløs. Kvinden ved siden af mig kunne høre Jens' musik og derfor bad hun ham om at skrue ned. Hun har derfor retten på hendes side. Men har hun ret? Hun var jo den eneste der brokkede sig.

Er det her det samme som når jeg beder folk om at slukke deres smøg i en ikkeryger bar?
Måske!
For mig er det jo et spørgsmål om at jeg ikke kan tåle det. Altså et spørgsmål om mit helbred.
Det jeg i mit daglige arbejde som tillidsmand referer til som Liv, Velfærd og Ære. Her med tryk på det første.
Måske har kvinden ved siden af mig en sygdom der gør at hun er allergisk over for elektroniske lyde. At de generer hende kraftigt.
Her lægger vi tryk på det andet ord. Velfærd.
Eller brokker hun sig over musikken bare fordi hun kan, efter devisen ”han overtræder reglerne og det er dét der generer mig”.

Ville jeg som hendes tillidsmand have taget sagen hvis det var på mit arbejde. Og hvis ja hvordan ville jeg ha kørt den.
Tja. Det første der falder mig ind er at gøre som jeg altid gør. Prøve at få parterne til at kommunikere sammen.
Altså prøve at få dem til at forstå hinandens synspunkt.
Hvorfor generer det dig at du kan høre Jens' musik? Kan vi finde et kompromis der gør at han kan høre musik i en højde der tilfredsstiller både ham og dig?
Altså prøve at være fornuftens stemme der mægler mellem de stridende parter.
Hvorfor gjorde jeg ikke det her? (jeg skal på dette sted i teksten indrømme at jeg vist nok i kampens hede kom til at fastslå at hun var lidt for bitter til min smag, flankeret af Jens der bød ind med at nogle folk har det bedst når de brokker sig.)
Nok fordi at jeg ”ikke havde min tillidsmands kasket på”, som min chef kalder det. Men hvis jeg skal kigge på det med min tillidsmandekasket på hovedet er der så en sag?
Er jeg overhovedet i stand til at bedømme det?
Nej egentligt ikke.
Nok mest fordi at det ikke var mig hun klagede over, men min mand og så sætter min (jeg er storebror du skal ikke pisse på min familie) beskytter trang ind. Altså jeg bliver personligt involveret.

Gør det min reaktion rigtigt, Nej
Er det en undskyldning, Nej
Ville jeg have smidt hende af toget hvis jeg kunne, Ja
Er jeg stolt af det, Så absolut ikke.
Har jeg lært noget af det...... Spørg mig næste gang jeg er ude for det.
Vil jeg brokke mig næste gang der er nogen der ryger på en ikke ryger bar, Ja jeg vil, Men jeg vil da prøve at forklare hvorfor jeg gør det, så jeg ikke havnet i et indlæg på blogger som ”bitter helse bøssen der bare skulle blive hjemme og drikke min Gin i stedet for at genere andre mennesker der bar ville hygge sig”
Men på den anden side så er jeg jo blevet kaldet ”White trash bøsse Fisselette fordi jeg forsvarede min ret til at elske melodi grandprix offentligt. Så skulle det ovenstående ske, bevæger jeg mig da op af den sociale rangstige.

Jeg ryger op i det røde felt fordi jeg er personligt involveret i sagen
På arbejdet skal jeg være den mæglende.
Altid være den der spørger om der kan findes et kompromis vi alle kan leve med. Det er jo den rolle jeg har påtaget mig som tillidsmand.
Men er det muligt at jeg engang imellem skal sige at det der går bare ikke. Der er ikke mulighed for kompromis. Konfrontation er den eneste mulighed!!!
Tja. Det ville da gøre arbejdet interessant men ville der være godt for mine kollegers arbejdsmiljø at arbejde i en konstant borgerkrig på arbejdspladsen mellen A og B side. Jeg tvivler.
Jeg tror læren af det her må være at vælge sine kampe med omhu på jobbet og også i privatlivet. Lige træde tilbage og tænke hvordan fortæller jeg den anden part at han er ude på tynd is. Og er det nødvendigt for mig overhovedet at fortælle det.

Nogle regler er absolutte. Det er dem vi alle kan blive enige om er en god ide ikke at overtræde.
Og nogle regler er være vejledende, Det er dem vi til tidernes ende vil diskutere og forsøge at ændre på så de passer til vores behov og dagligdag.
De første findes der meget få af om nogen (her vil stærkt religiøse mennesker nok være uenige med mig)
De sidste udgør grunden til at vi som mennesker opfundet politik i alle den former og væsen. Og de fleste steder kaldt det demokrati. Med Churchills ord ”den mindst ringe styreform vi har prøvet”

Mange tanker om en lille ting, Men der er jo alt sammen en del af at lære mens man lever.

God karma til alle
Michael.

Den gode bombe med skovbær

2010-07-31T17:23:00.005+02:00

Jeg har i lang tid brugt denne opskrift (ok jeg har kommet mere chokolade i) fra Nikolaj Kirk til at lave nogle ret så gode kager.
Nikolaj Kirk skriver i 3Fs fagblad og hans opskrifter er rent ud sagt fantastiske. Læs mere om ham på http://www.nikolajkirk.com/

Men her er opskriften på Bombe med Skovbærmousse

Bunden laves af
300 g Mørk Chokolade
200 g Smør
2 deciliter sukker (gerne rørsukker)
4 Æg
2 Spiseskefulde Mel

Hak 100 g chokolade til stykkerne er på størrelse med en fingernegl. Gem det til senere
Smelt smør, sukker og resten af chokoladen enten ved svag varmen eller i vandbad.
Del æggene i Hvider og blommer.
Køl choko smør sukker blandingen af og rør æggeblommerne i et af gangen.
Pisk så æggehviderne stive og sigt melet. Vend det forsigtigt.
Hæld Chokosukkersmør blandingen forsigtigt i og vend det hele forsigtigt sammen med det hakkede chokolade til du har en lind dej.

Smør en springform med smør og drys den med sukker (igen gerne rørsukker).
hæld dejen i og bag ved 200 grader i 25 til 30 minutter.

Lad den køle godt af

Mens kagen køler kan du jo lave

Skovbærmoussen

½ liter Piskefløde
300 g frosne skovbær
2 deciliter Cremefraiche
2 deciliter Ymer/yoghurt/A38 (vælg selv)
1 ½ deciliter sukker.
2 teske revet citrusskal (citron eller lime) HUSK at den ikke må være overflade behandlet.
1 deciliter limesaft (svarer cirka til 4 frugter)
6 blade husblas

læg husblasen i blød i koldt vand
Pisk fløden godt stiv.
rør sukker og mælkeprodukter sammen til sukkeret er opløst.
Skold dine skovbær og blend dem, rør dem i din mælke/sukker blanding

Kram Vandet fra husblasen og smelt det sammen med limesaften og den revede citrusskal. Lad det køle af og rør det I EN TYND STRÅLE i mælke/skovbær blandingen.

Vend flødeskummet i.

Tag den afkølede bund der stadig er i springformen frem og hæld skovbærmoussen i. Sæt det hele i køleskabet til det er stift.

Tag det ud af springformen og pynt med en marzipankant.

Voila

Server og send en god tanke til Nikolaj Kirk.

Måske ikke de bedste Chokolade Chippers i verden, men nok de nemmeste.

2010-07-23T13:00:00.004+02:00

120 Gram Smør
120 Gram Sukker
60 Gram Brun Farin
2 Teske vanilje sukker
2 Æg
240 Gram mel
1 Teske natron
240 Gram Chokolade Chips.
120 Gram Hakkede Nødder (ikke saltede)

Rør Smør, æg og de 3 slags sukker sammen til det er samlet og luftigt. Det skal gøres i hånden ellers bliver det for luftigt. Er smøret for hårdt giv det 5-10 sekunder i en mikroovn.
Bland natron og mel sammen og sigt det i dejen.

Bland det sammen til du har en dej uden synligt mel i.

Bland nødder og chokolade chips i

Læg en god stor spiseskefuld dej på en plade med bagepapir på. Læg dem 3X3 så du har ni i alt på pladen, på den måde undgår du at de flyder sammen.

Bag dem i en 190 graders varm ovn i 10 til 12 minutter.( Eller til de lugter færdige)

Køl dem på en rist.
PAS PÅ selv om de er kolde udenpå, kan chokoladen være brandvarm.

Opbevares i en tætsluttene dåse.

God fornøjelse.

Michael

2010-03-15T18:56:00.005+01:00

Beretning til generalforsamlingen 2010.

Jeg var til en konference her i januar hvor en af oplægsholderne fortalte at hun var kørt forbi et reklameskilt på vej til arbejde. Skiltet stod der hvor der altid plejer at være kø mandag morgen

Der sidder man i bilen mandag morgen. Weekenden er forbi, arbejdet venter og måske er humøret ikke der bedste når man nu sidder der i kø.
Så kan det sku da redde hele ens dag at vide at der er brug for en. Budskabet bliver oven i købet leveret af en der smiler sødt og læner hovedet indbydende på skrå.
Der er meget stærkt signal. De har meget de skal nå og de brug for dig.

Ja de har ikke selv opfundet det. Men det gør det ikke mindre virkningsfuldt. Der ligger et stærk signal i at fortælle folk at der er brug for dem. At der er en der vil dig. At vi ikke kan vinde uden dig.
Den Nuværende amerikanske præsident forfinede det i sin valgkamp
Yes we can. Ikke jeg kan eller du kan men VI kan.

og hvad kan VI så

Hvad fortæller denne reklame. Altså udover at denne baby er seriøst homonelt forstyrret.
Den er belærende, den er ekskluderene og læg mærke til sloganet. ”Vi skaber resultater”
Der står ikke, sammen skaber vi resultater. Nej fagforeningen er reduceret til en vare i en butik. Den skal sælges på det fri marked. Vi har såkaldte konkurrenter der skal presse os på prisen. Vi har fået valgfrihed på arbejdsmarkedet. Valgfrihed er jo det de unge vil ha'

Bengt Göransson tidligere svensk skole, kultur og uddannelsesminister siger om forskellen på frihed og valgfrihed.

”Hvorfor er Frihed ikke det vigtigste i samfundet mere. Hvem har fået den idé at det er valgfrihed. Valgfrihed er valget mellem er bestemt antal mulighedder. Frihed er en idé, et begreb man ikke kan sætte begrænsninger på."

Manden har jo ret.
hvornår er vi gået fra at være borgere i vores samfund til at være kunder i regeringens butik. Vi er blevet en nation af forbrugere der løber efter det bedste tilbud i butikken Danmark. Hvis vi ikke stopper den udvikling er vi kort sagt på røven. Hvorfor ??? jo.

Som forbruger, eller lade os kalde en spade for en spade, som kunde, har du faktisk kun en rettighed. Betal ved kasse 1.
Vi er ikke længere medborgere i samfundet med en fælles vision om hvor vi skal hen, nej vi er skatteydere der har fokus på vores egne penge i stedet for samfundet. Det er naturligvis det der var meningen den kulturkamp Anders Fogh Rasmussen startede i 2001.
Vi ville jo aldrig gå ind i en butik og begynde at fortælle ejeren hvordan han skulle drive den, nej vi ved godt at vores eneste ret er at gå et andet sted hen hvis vi er utilfredse.
Sådan er Kapitalismen....

Hvad kan vi gøre ved den udvikling. Tja vi kunne jo starte med os selv i fagbevægelsen. Og med os mener jeg mig.

Jeg har på det seneste tænkt over hvorfor jeg er tillidsmand. Hvorfor gider jeg have en arbejdsuge på op til 50 timer. Hvorfor går jeg til møder og konferenser efter at havde sovet kun 5 timer.
Hvorfor efterlader jeg min mand derhjemme for at stå i et telt og snakke med fremmede om deres rettigheder.

Jo jeg føler jeg gør en forskel. Jeg føler at jeg er med i en ting der er større end mig selv. Noget der vil overleve mig og dagligt hjælper folk der er blevet begået uret imod.
Men det er ikke det vi slår på i annoncer. Vi slår på at vi er bedre end de andre "fagforeninger"
Hvilke fagforeninger???
Metal havde fat i noget da de lavede store reklamer i dagspressen med et billed af en legetøjs hammer med orderne. Det ligner en hammer men det er det ikke
Hvorfor er bøjer vi hovedet og lader og reducere til en hyldevare blandt mange andre.
Vi er ikke en vare, vi er en bevægelse. Vi er mange, Vi har brug for flere.

Da eksklusiv aftalerne blev afskaffet ved lov var der mange der havde travlt med at aflive fagbevægelsen, det tyder på at de havde ret. Under den største økonomiske krise i nyere tid taber vi stadig medlemmer. Det er som om at folk stadig kun tænker på sig selv, hvordan de kan overleve krisen for bagefter at fortsætte med at skrabe til sig, inden gitteret igen lukker af for krukken med guld og tigerne bliver sluppet løs til at æde dem der ikke nåede ud i tide.
Og vi står med undren malet i ansigtet og spørger os selv
Hvorfor melder de sig ikke ind?
Hvorfor kan de ikke lide os? Og det eneste svar vi kan komme på er:
”det er de gules skyld”
" Folk er Dumme og Egoistiske"
"det er Regeringens Skyld "
Reaktionerne er så indgroede og automatiske. Men er de rigtige?
Er det det deres skyld? Hvornår holder vi op med at spørge om hvad der får folk til at melde sig ind og begynder at arbejde dem ind?

Jeg har sagt det før i dag. Og lad mig gentage det. Vi er ikke en vare vi er en bevægelse.

Sammen er vi stærke. Se det var et godt udganspunkt. Et af fagbevægelsens ældste mottos og helt i tråd med de billeder jeg viste før.

Hvorfor er det ikke formanden for LO jeg ser når jeg sidder i en bilkø. Hvorfor er det ikke rare harald der kigger ned på mig og fortæller mig ”jeg har brug for dig” Hvorfor har fagbevægelsen ikke passenede ydmyghed overfor deres medlemmer og indrømmer. Uden jer er vi intet, men sammen med jer kan vi nå længere end nogen havde forstillet sig.

Lad mig starte.
Jeg har brug for dig. Jeg kan ikke uden dig.
Jeg kan ikke være en god tillidsmand hvis du ikke fortæller mig hvornår jeg kvajer mig. Din bevægelse kan ikke overleve hvis du ikke fortæller andre når vi hjælper dig eller hjælper en kollega.

Hvis jeg gør det skidt sig det til mig. Hvis jeg gør det godt sig det til andre

Sidste år startede generalforsamlingen med en herre ( ved ikke om han er her i dag, jeg håber det) der havde nosser nok til at stille sig op og skælde klubben ud.
Han følte sig glemt af sin fagforening, Vi havde glemt at hænge en indkaldelse op hvor han arbejder. Han gik ikke ned og meldte sig ud. Han troppede op og skældte os ud. Han krævede sin ret. Fik han noget ud af det?
Tja jeg har aldrig set så mange indkaldelser hængt op i centeret. Der var lige før de hang på centerchefens kontor.

Han kendte sine rettigheder. Kender i jeres? Ved i at man ikke længere må inddrage en fridag i centeret? Har jeg fortalt jer at der er nemlig indgået en aftale der forhindrer det? Vidste i det ikke.. ok min skyld. Skynd jer at sige det videre, sørg for at alle ved inden en uge. Brug jeres klub og jeres tillidsrepræsentanter, men hjælp dem også.

Lad os sammen bruge næste år på at sørge for at alle kender deres rettigheder og pligter. Gør vi vores pligt så har vi nemlig den eneste valuta der tæller i et ordentligt samfund.
En valuta der kan indløses til rettighedder

Kampen for at beholde de rettighedder er du en del af. For vi har brug for dig og dig og dig. Vi har nået meget... vi skal nå mere... sammen.

Tak for ordet

godt nytår

2010-01-01T11:39:00.002+01:00

Eventyret om den lille Linux nørd. Eller Michaels fornemmelse for Stewe Jobs.

2009-12-27T11:02:00.003+01:00

Dette eventyr er skrevet som julegave til min bror efter jeg i over 2 timer forgæves forsøgte at købe et gavekort gennem Itunes.
Det hele endte med at jeg gav ham adgangskoderne til den clickandbuy konto, der var blevet oprettet til formålet, så kunne han selv disponere over de penge jeg havde på den.
Adgangskoderne blev givet som en eventyr jeg skrev på et par timer. Og det er det du kan læse her forneden.(naturligvis uden de føromtalte koder)

Der var engang en lille Linux nørd, som så gerne ville forære sin broder, det han ønskede sig mest i hele verden.
Et adgangs kort til boderne med offergaver i broderens hellige tempel ”De velsignede haller i ISange”.

Den lille Linux nørd havde begivet sig ud på en rejse i det store ukendte rige XeniaProximus, også kaldet XP.

Han begav sig ud på rejsen, der omfattede bestigelse af de store bjerge i Megabyte, der er navnkundige 85 Megabemiles høj.

Derefter skulle han kæmpe sig igennem de sagnomspundene og frygtede quizum skove. I skovene blev den lille Linux nørds hele liv og færden sat under nøje gransken og boren af de væsner, der lever i skoven. Den stakkels lille Linux nørd brugte megen tid og måtte gennemstå mange prøvelser og ydmygelser, inden han stod foran porterne til de velsignede haller i ISange.

Den lille Linux nørd havde lyttet til legenderne, som sagde, at man skulle medbringe Mesterens gode vilje på et kort. Derfor havde den lille Linux nørd medbragt hele 2 kort fra hver sin mester. Den gode og altruiske mester LordOlsdanne og fra den rige og vennesæl Mester Spihrr Thysen.

Den lille Linux nørd bankede på Portene, og en lem skød til side.

”Opgiv dit ærinde” lød en stemme indefra.

”Jeg er den lille Linux nørd og kommer for at bede om et adgangskort til min ærværdige broder, som er hengiven følger af jeres nådige religion”

"Har du som Legenderne byder medbragt et kort fra en Mester af passende status og renværdighed."

"Jeg har ydmygt fulgt legendernes bud", svarede den lille Linux nørd med stolthed i stemmen.

"Træd da ind i vores domskammer, så vi må dømme, om du er værdig", bulrede stemmen

Straks derefter åbnede sig en dør i væggen ved siden af porterne. Den lille Linux nørd trådte ind med bankende hjerte. Rummet var meget smukt men sparsomt møbleret. Der var en kunstfærdig udskåret stol af jade samt et stort indrammet spejl på væggen lige overfor. Rammen var af sort ibenholt og så glat, at øjet næsten ikke kunne fæste sig på den.
Den lille Linux nørd satte sig i stolen og lod sit blik indfange af det smukke spejl. Pludselig syntes rammen og spejlet at glide sammen, spejlet blev sort og en stemme fik overfladen til at kruse i smukke mønstre.

"Hvem er du?", spurgte Stemmen med dyb røst

Jeg er den lille..... ",var alt hvad den lille Ĺinux nørd nåede at sige, før stemmen fortsatte i et hastigt tempo.

"Ved hvilket navn går din slægt?"

"Hvor er din hjemstavn?"

"Hvilken rang har dit slot?"

"Hvor mange somre har du bevidnet?"

"Med hvilke runer dannes dit navn?"

"For gudernes åsyn, hvilket folk sværger du troskab til?"

Spørgsmålene gjaldede i rummet som Torden, og den lille Linux nørd prøvede at besvare dem, så godt han kunne.

Pludselig blev spejlet lyst igen da rammen og spejlet skiltes og blev som før, der var stilhed. En dør i væggen gik op. Ud kom en lille Nisse.

Nissen skulede til Den lille Linux Nørd og snerrede "Mesterens Kort"

Den lille Linux Nørd afleverede kortet fra Spihrr Thysen. Nissen tog det og svingede en tryllestav over det og spurgte: "mesterens magiske rune?"

Den lille Linux Nørd svarede, og nissen forlod rummet samme vej, som han var kommet efter at have afleveret mesterens kort med en fnysen.

Spejlet sprang til live igen.

"Fremsig dit ønske"

Den lille Linux Nørd sagde med spag stemme. "Jeg ønsker intet for mig selv, men blot at min broder må få lov at betræde de velsignede haller i ISange og betjene sig ved offerboderne"

"Et nobelt ønske" gjalede stemmen og fortsatte:

"Hvor er hans hjem stavn?"

"Hvilken rang har hans slot?"

"Hvormange somre har han bevidnet?"

"Med hvilke runer dannes hans navn?"

"For gudernes åsyn, hvilket folk sværger han troskab til?"

Den lille Linux Nørd svarede med iver i stemmen på alle spørgsmålene, og stemmen fortsatte:

"Hvilket Offer ønsker han at bringe?"

"200 af de bedste og fineste guldstykker", svarede vores helt.

Døren i væggen sprang op igen, og nissen kom atter til syne.

"Mesterens kort" lød det vrissent fra nissen.

Den lille Linux Nørd så forvirret ham.

"Men du har jo.... "

Nissen afbrød ham. "Mesterens kort!"

Den lille Linux Nørd tøvede et sekund men afleverede kortet igen.

Nissen tog det endnu engang og gentog bevægelsen med sin tryllestav.
Spørgsmålet fulgte som før, "mesterens magiske rune?"

Vores helt svarede ham, og nissen forsvant igen.

Den lille Linux Nørd lod blikket vandre mod det smukke spejl, da døren gik op igen. Scenen med nissen gentog sig.
Den lille Linux Nørd var forvirret. Var kortet fra Spihrr Thysen ikke godt nok? Var mesteren ikke den, han gav sig ud for at være. Han besluttede at prøve kortet fra LordOlsdanne.

Med en bøn sagte i sindet afleverede han det andet kort. Nissen stivnede og fra Spejlet lød det:

"Hvem er du?"

"Ved hvilket navn går din slægt?"

"Hvor er din hjem stavn?"

"Hvilken rang har dit slot?"

"Hvor mange somre har du bevidnet?"

"Med hvilke runer dannes dit navn?"

"For gudernes åsyn, hvilket folk sværger du troskab til?"

"Øh", svarede den lille Linux nørd. Stemmen lød dog ikke til at være velsignet med tålmodighedens gave, så han svarede igen på spørgsmålene. Straks efter svingede nissen staven efterfulgt af spørgsmålet: "Mesterens rune?"

Nissen forsvandt, og vores helt nåede ikke at sunde sig, før spejlet sagde: "Fremsig dit ønske"

Den lille Linux nørd gentog sit ønske, og spejlet fortsatte som før med spørgsmål om den lille Linux nørds broder.

Da spejlet var færdig, bad den lille Linux nørd en stille bøn i sit sind, men da murene var meget tykke i salen, blev hans bønner ikke hørt. Døren gik op igen, og nissen dukkede frem igen og spurgte endnu engang til mesterens kort.

Scenen gentog sig igen og nok engang og atter igen. Spørgsmål efterfulgt af nisse efterfulgt af spørgsmål efterfulgt af nisse.

Den lille Linux nørd tabte modet og fornemmelsen for tid, og da nissen havde spurgt efter mesterens rune lige så mange gange, som der er hår i manken på en hest, rejste vores helt sig og gik mod spejlet.

Spejlet var tavst, da den lille Linx nørd sagde: "Tillad en stakkels dødelig den frihed at bede om at se sin mester i denne mest forvirrende stund af alle".

Spejlet forblev tavst men nissen forlod rummet og da døren i væggen lukkedes bag det lille væsen åbnedes en ny.

Den lille Linux nørd kunne se den førte ud i det fri igen. Han forlod med trykket hjerte rummet ved porterne og begyndte den lange vandring hjem.
Da han nåede til skovene, sprang en dværg klædt i grønt frem.

Den lille Linux nørd blev forskrækket men stod helt stille. Dværgerne var hellige væsner og Den lille Linux nørd respekterede dem.

Det lille skovvæsen kiggede længe på ham og spurgte så:

"Hvorfor er dit hjerte så formørket af sorg?"

Den lille Linux nørd svarede: "Jeg bærer sorgens farve i hjertet, fordi jeg har svigtet min broder. Jeg ville så gerne have opfyldt hans ønske om adgang til de velsignede haller i ISange. Men ak og ve! Jeg må være uværdig af sind, fordi jeg kunne ikke komme forbi domskammeret."

Den grøntklædte dværg kiggede på den lille Linux nørd og smilede.

"Jeg kan se dine intentioner er noble, og dit mål er ædelt. Jeg vil hjælpe dig"

Dværgen hev en pose frem af sin jakke og fremdrog af den en mønt.

Han rakte mønten til den lille Linux nørd og sagde: "På denne mønt er skrevet en trylle formular. Den måske kan hjælpe din broder, hvis hans sind er rent, og hans tro er stærk..."

Den lille linux nørd kiggede ned og læste runerne på mønten:

................. Fortsættes! (IRL)

Mød chili

2009-06-21T16:45:00.001+02:00

Her er vores hund nummer 2. Han hedder chili og er 9 måneder

Så er rapporten færdig.

2009-06-18T15:59:00.003+02:00

Hur långt sträcker sig solidariteten?
En rapport om diskrimineringsbegreppet i ILO och lhbt-rättigheter.

Grupparbete Genèveskolan 2009
Hanna Finmo, Unionen, Sverige
Shadé Jalali, Unionen, Sverige
Michael Skov, 3F, Danmark
Inledning
Jämlikhet är en viktig grundpelare för fackföreningsrörelsen. Jämlikhet på arbetsmarknaden innebär att alla ska få ha samma möjligheter och skyldigheter på en arbetsplats och i arbetsmarknaden.
Samtliga nordiska länder har idag lagar som förbjuder diskriminering av lhbt-personer (lesbiska, homosexuella, bisexuella och transpersoner). Alla länder förutom Island har också särskild lag mot diskriminering av lhbt-personer i arbetslivet.1. EU har också för några år sedan antagit ett jämlikhetsdirektiv som förbjuder diskriminering bland annat på grund av sexuell läggning. Olika länders fack har kommit olika långt gällande hur de försvarar sina LHBT-medlemmars rättigheter i arbetslivet samt hur de inkluderar LHBT personer.

Vi som har arbetat med denna rapport om “Hur hanteras lhbt-frågorna inom ILO” har alla följt jämlikhetsdebatten i våra länder på olika sätt. Det som vi alla har bevittnat från våra fackförbund är att lhbt-frågorna diskuteras men att det finns många hinder att ta sig igenom. Hindren och motståndet kan visa sig bland annat genom att det ges väldigt litet utrymme till aktiviteter som just vänder sig till lhbt-personer, och att det sällan prioriteras. Eller att facken är rädda för att andra medlemmarna ska känna sig stötta av att man till exempel har tält i Pridepark och därmed vill “tona ner” aktiviteterna och marknadsföringen kring densamma.

Det var av den anledningen som vi sökte på ordet LGBT (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender) på ILOs hemsida. Det som kom upp var 2007 års ”Global report” Equality at work samt ett transkript av hur debatten kring rapporten gått. Vårt syfte under Genèveskolans tre veckor har varit att kartlägga om det alls finns något arbete för lhbt-frågor i ILO och vem/vilka som i så fall driver detta. Vi hade hyfsat låga förväntningar när vi tog oss an uppgiften!

ILOs kärnkonventioner
1998 definierade ILOs arbetskonferens fyra huvudrättigheter och åtta kärnkonventioner i arbetslivet. Alla länder som är medlemma i ILO förväntas efterleva dessa åtta, oavsett om man har ratificerat dem eller inte. De gäller fyra områden, nämligen: barnarbete, diskriminering i arbetslivet, rätt att organisera sig och frihet från tvångsarbete. Konventionerna är:

Tvångsarbete:
Konvention 29 Forced Labour (1930)
Konvention 105 Abolition of Forced Labour (1957)

Organisationsfrihet:
Konvention 87 Freedom of Association and Protection of the Right to Organize (1948)
Konvention 98 Right to Organize and Collective Bargaining (1949)

Diskriminering:
Konvention 100 Equal remuneration (1951)
Konvention 111 Discrimination (Employment and Occupation) (1958)

Barnarbete:
Konvention 138 Minimum Age Convention (1973)
Konvention 182 Elimination of the Worst Forms of Child Labour (1999)

Den konvention som är relevant för vårt arbete är konvention 111, som alltså hör till dessa kärnkonventioner i ILO. Diskriminering definineras i konvention 111:s första artikel2 som:

For the purpose of this Convention the term discrimination includes--
(a) any distinction, exclusion or preference made on the basis of race, colour, sex, religion, political opinion, national extraction or social origin, which has the effect of nullifying or impairing equality of opportunity or treatment in employment or occupation;
(b) such other distinction, exclusion or preference which has the effect of nullifying or impairing equality of opportunity or treatment in employment or occupation as may be determined by the Member concerned after consultation with representative employers' and workers' organisations, where such exist, and with other appropriate bodies. 3

Här finns alltså diskriminering mot LHBT-personer inte med, samtidigt som det finns en öppning i stycke (b) som öppnar för att ett land i samarbete med arbetstagar- och arbetsgivarorganisationer, kan lägga till ytterligare grund, om så önskas.

Global report – ett vidare diskrimineringsbegrepp?
Varje år skrivs en rapport kring ett av ämnena för de fyra kärnrättigheterna, så att kunskaperna kring hur det står till på de fyra kärnområdena uppdateras vart fjärde år. Kring jämställdhet och diskriminering kom den senaste rapporten 2007 (som då var den andra rapporten i ordningen på området). Den rapporten är också den enda där vi funnit någon information om ILOs syn på ett eventuellt utökat diskrimineringsbegrepp, där nya sorters diskriminering tas upp till diskussion.

I rapporten 2007 från the Director-General ”Equality at work - Tackling the challenges”4, tas en bredare ansats att diskutera olika sorters diskriminering. Rapporten noterar att många länder har lagt till fler diskrimineringsgrunder, förutom dem som nämns i konvention 111. Under rubriken ”long-recognized forms of discrimination” diskuteras kön/gender, etnicitet, migrantarbetares speciella situation, religion, och diskriminering på grund av socialt ursprung (med detta menas samhällsklass eller kast). Bland ”nyare diskrimineringsformer” nämns ålder (här behandlas diskriminering av såväl yngre som äldre arbetstagare), sexuell läggning, funktionshinder och Hiv/AIDS-status. Slutligen diskuteras också ”emerging forms of discrimination”, där diskriminering på grund av särskild genetisk fallenhet för vissa sjukdomar (där enligt rapporten Danmark, Sverige och Finland har lagstiftat mot detta), liksom diskriminering på grund av livsstil, med vilket åsyftas rökning eller fetma.

Den årliga rapporten diskuteras sedan i plenum på konferensen. 5 Utifrån protokollet från detta möte har vi haft möjlighet att se vilka som yttrade sig i frågan. Ett fåtal av talarna nämner LHBT-rättigheter i sina anföranden. Barbara Beyers, som talesperson för arbetstagargruppen gör det, liksom talespersonen för arbetsgivarna.

For us, ”any distinction, exclusion or preference” made on whatever basis “which has the effect of nullifying or impairing equality of opportunity or treatment in employment or occupation” is discriminatory. It is therefore important for us to monitor widely recognized forms of discrimination based on age, sexual orientation or HIV/AIDS status.

Regeringsrepresentanten från Sydkorea nämner diskriminering på grund av sexuell läggning i sitt anförande, liksom regeringsrepresentanten från Nya Zeeland. Arbetstagarrepresentanten från Storbritannien, Ms Taylor från TUC, utmärker sig dock genom att ägna nästan hela sitt anförande åt diskriminering av lhbt-personer.

The British trade union movement has become a leading force for equality: 30 years ago, LGBT workers began the demand that their voices be heard inside the trade unions. They have succeeded. In the workplace, trade unions negotiated equal rights for LGBT workers in all areas of employment policy, sometimes before the law itself had required it. Now, unions are working to support LGBT people in countries where they face illegal prosecution, widespread violence, murder and imprisonment, torture and execution by state authorities. But legal equality has not ended social exclusion and popular prejudice. Such prejudice naturally infects the workplace, but the workplace is also where it can be challenged effectively. […] Our goal is to see LGBT rights recognized other grounds of discrimination everywhere.

Den enda representanten från de nordiska länderna, Ms Eggen från Norge, som yttrar sig under diskussionen, nämner inte lhbt-rättigheter.

Med tanke på tidsbegränsningen bestämde vi oss att intervju de som har uttalat sig positivt i diskussionsrapporten, med särskilt fokus på arbetstagarsidan, och nordiska delegater. Detta för att följa upp globalrapporten samt se var på dagordningen som frågorna finns och vad hur de kommer att arbeta för att lyfta LHBT inom ILO i år och i framtiden.

Intervjuer på plats
- Ulf Edström (nordisk representant i ILO-styrelsen 2000-2008, svensk delegat sedan 1989)
Eftersom konvention 111 är från 1958 har det ju naturligtvis tillkommit många fler diskrimineringsgrunder i många länder, bland annat de nordiska, menar Ulf Edström. Enligt honom driver arbetstagarna i den svenska ILO-kommittén att man ska lägga till ett tilläggsprotokoll (additional protocol) till konventionen för att hålla den modern, men de får inget gehör för detta från den svenska regeringen. Han säger också att det har förekommit diskussion på arbetskonferensen att till något år skapa en särskild kommitté med uppgift att utforma ett tilläggsprotokoll med flera diskrimineringsgrunder, men att något sådant beslut inte har tagits. Ulf Edström berättar att ILOs expertkommitté även uppmanar länder att göra detta, och tycker att det exempelvis skulle kunna vara en fråga för EU att driva att de egna medlemsländerna skulle kunna göra, då de ju har ett likabehandlingsdirektiv som inkluderar bland annat lhbt som diskrimineringsgrund. Men regeringarna har hittills inte velat binda sig vid något starkare. Fördelarna med det är att vi då får en övervakningsmekanism och en rapporteringsplikt.

Enligt Ulf Edström är det samtidigt viktigt inom ILO att se till att konventionerna blir ratificerbara för så många länder som möjligt, vilket gör att det blir en balansgång mellan att uppdatera dem enligt vår lagstiftning, och få dem ratificerade av många länder, om dock kanske med en mindre radikal skrivning. 2015, då FNs millenniummål ska vara uppnådda, vill ILO se en universell ratificering av alla åtta kärnkonventionerna. Av den anledningen har, enligt honom, de nordiska arbetstagarna föredragit att driva att enskilda länder ska binda sig, inte att göra förändringar i konventionen.

Barbara Beyers (Kanada, Executive Vice-president, Candian Labour Congress, ordförande för worker’s group i gender committee under ILC 2009

Barbara Byers var en av de som uttalade sig väldigt positivt i rapportdiskussion om just lhbt och hur viktigt det var att närhelst diskriminering diskuteras så borde även lhbt-personers rättigheter vara med i diskussionen. Barbara ser det som en viktig vision att även heterosexuella lyfter frågan om lhbt-personers rättigheter precis som män lyfte kvinnors och vita lyfter frågan om rasism. Hon säger att hon tar varje tillfälle till akt att nämna sexuell läggning och sexuell identitet då hon känner att länder där man har kommit längre har en skyldighet att trycka på för att få en förändring. Hon beklagar sig över att diskussionerna i hiv-aids kommittén har varit så bakåtsträvande vad det gäller sexuell läggning.
Ur Barbaras perspektiv saknas det en samordning mellan de “liberala” länder för att tillsammans arbeta för att lhbt-frågorna ska komma upp på dagordningen. Samtidigt tycker hon att dilemmat är huruvida det är bra att lägga till sexuell läggning till konventionen eller inte. Hon menar att det finns en risk att om att får in den, utan större diskussioner så lär det inte heller ha någon verkan. Samtidigt så spelar det roll med nya tillägg i redan ratificerade konventioner för då kan ILO ifrågasätter länderna som har ratificerat för att se om de har ändrat i sin lagstiftning eller inte.

Enda sättet att få upp frågan är att få med sig regeringen i sitt land på banan. Då kan man ändra och just nu har Kanada en mycket homofob premiärminister vilket gör det hela lite svårare. Barbaras erfarenhet att jobba med de nordiska länderna är positiv kring lhbt-frågorna, men hon saknar som sagt en samordnande funktion för att tillsammans kunna göra lhbt till en fråga för ILO i nuläget.

Janice Cibert, arbetstagardelegat från Kanada, medverkande i hiv-aids kommitten.

Det var Barbara Byers som tipsade oss om Janice på grund av hennes engagemang i lhbt-frågor i Kanada. På grund av ett missförstånd blev vi tvungna att ställa fråga till Janice via mail istället för en sedvanlig intervju.

Janice arbetar som sjuksköterska och är aktiv i hennes lokala fackförbund och håller utbildningar för olika myndighetsgrupper kring lhbt. Hon är med i ett nationellt lhbt-nätverk som organiseras av CLC och det är på det sättet som de bevakar att frågorna tas upp i t.ex. ILO och andra nationella och internationella organ.

Janice var väldigt chockad över hur ignorerade lhbt-frågorna var i hiv-aidsgruppen och hon tror att enda sättet för ”lhbt-liberala” länder att lyfta frågan inom ILO är att föregå med gott exempel och visa att det går. Hon hoppas på att med stöd av CLC kunna bidra till att ILO har lhbt som tema något år, men hennes egna roll är lite oklar i o m hon inte känner till strukturen så bra än. Det här var första gången Janice deltog på ILC.

- Sam Guerney (Storbritannien, TUC)

TUCs delegat detta år är helt ny I ILO-sammanhang och inte så medveten om vad hans organisation sagt under tidigare konferenser. Däremot kan han berätta att TUC är väldigt aktiva i dessa frågor och ofta har arrangerat seminarier om LHBT-rättigheter i internationella sammanhang, som exempelvis ICFTU/ITUC-kongresser. Han kan också berätta att TUC har en årlig LGBT-kongress, och insisterar på att det är viktigt att de finns på ILO och nämner frågorna kontinuerligt så att det eventuellt kan bli framsteg i frågan. UNISON är det bland deras förbund som har kommit längst, menar Guerney. Han nämner också att det är svårt att nå fram, på grund av vissa länders attityder, och exemplifierar med diskussionen i HIV/AIDS-kommittén, där enbart omnämnandet av begreppet ”Män som har sex med män” orsakat upprördhet och slutligen ersatts med den något luddigare formuleringen ”oavsett sexuell läggning”.

- Stewart Brown (TUC/FUB) Executive Council member, Gay & Lesbian Committee in the Fire Brigades Union, expert member of HIV/Aids-kommittén under årets konferens.

”Da kvinderne og BME (Black, Minority and Ethnic) grupperne begyndte at organisere sig for snart 12 år siden var vi en lille gruppe på 25 fra og omkring London der så en mulighed for at gøre det samme” siger Steward og han forsætter med et smil
”Vi havde aldrig drømt om at vi ville nå så langt, I dag det arbejde vi laver i fagforeningen en så integreret del af vores arbejde at det er svært at forstille en daglig dag uden”
Manden vi er i gang med at interviewe er noget af en ildsjæl, Steward på 39 er brandmand, åben bøsse og har en misson der er tæt på at lykkes. Det startede som sagt med en gruppe på 25 det ville have et netværk inden for fagforeningen til at beskeftige sig med LGBT. I dag tæller netværket over 400 medlemmer, De har deres egen repræsentant i bestyrelsen der bliver valgt på en årlig konference hvor der kommer 300 delegerede. Han har blandt andet været med til at skrive brandvæsnets handlingsplaner omkring HIV/AIDS og derfor er han her i dag hvor han repræsenterer UK i Konferencen om HIV/AIDS i arbejdslivet.

Vi spørger om hvad han syntes om ILO ” Jeg var klar til tage hjem efter den første dag, men nu er jeg meget glad for at være her. Jeg syntes selv jeg har fået tæmmet bæstet, og de folk jeg har mødt er her af de rigtige grunde.”

Det er nemt at blive betaget af denne brandmand der sidder foran os og fortæller om alt de har opnået i UK. En fagforening for ansatte i brandvæsnet, er blevet rollemodel for hvordan man arbejder med LGBT spørgsmål britiske fagforeninger, måske et stykke fakta der ville overraske nogle derhjemme.

Steward forstsætter ” Vi har faktisk prøvet at få et internationalt netværk for LGBT personale op ig stå og vi har haft kontakter til folk i Sverige , Holland, Spanien og Tyskland. Men selvom det var kommet langt, faldt det sammen til sidst”

Se her i interviewet bliver jeg helt glad, Min fagforening organiserer blandt andet folk ansatte i falk og Københavns brandvæsen og det går op for mig at jeg kan hjælpe dette fascinerende menneske med at få kontakter i Danmark.

Vi takker Steward og Hanna og Jeg udveksler visitkort og mailadresser. Da han er gået siger vi næsten i munden på hinanden. Wow vi har langt igen hjemme i Skandinavien. Men det kan lade sig gøre. Og endda bedre end vi havde forstillet os.

Intervjuer via e-post

ILGA
Det finns olika NGOs i olika länder som bevakar lhbt-personers rättigheter. Det finns också europeiska och världsorganisationer som de nationella organisationerna, som exempelvis RFSL är medlemmar i. Dessa heter ILGA Europe och ILGA (International lesbian and Gay Association) world. Redan på Runö kontaktade vi ILGA world för att ta reda på om de arbetar mot ILO för att lyfta lhbt-personers rättigheter. Från ILGA world fick vi inget svar alls och ILGA Europe svarade att de tyckte att det lät intressant men de hade inte arbetat mot ILO tidigare och hade inget arbete på gång för det heller.

Lars Bengtsson, Vicedelegat Sverige
Lars Bengtsson träffade vi i Sverige redan innan ILC och berättade för honom kort om vad vi har tänkt att skriva vår rapport om. Det här var ingen sedvanlig intervju, i o m att vi träffade honom främst för att veta mer om ILO. Men när vi berättade för honom om vårt ämne så ville han varna oss för att vissa länder kunna reagera väldigt starkt om vi frågade om deras arbete med lhbt, för övrigt tyckte han att det lät intressant och ville gärna att vi skulle hålla honom underrättad om hur vår rapport går.

Under konferensen kontaktade vi Lars Bengtsson igen för att fråga hur man går tillväga om man vill till exempel göra en fråga såsom diskriminering av lhbt-personer i arbetslivet till en konferensrubrik som alla diskuterar. Hans svarade:

”När det ska upp ett nytt tema att diskutera på ILO-konferensen är det en lång och komplicerad process. Beslutet tas av ILO:s styrelse ett par år innan själva konferensen. T ex är årets tema om att utarbeta ett instrument/standard för HIV/AIDS ett beslut av styrelsen i mars 2007. Det beslutet föregicks av långa diskussioner om olika förslag som initierats dels av ”Office”/General Direktören eller som föreslagits av ledamöter av styrelsen. När Ulf suttit i styrelsen har han alltid tagit frågan med sig hem till den nordiska samordningen (som träffas tre gånger om året). Då tittar vi på förslagen och kommer också med egna förslag (vilket sällan lönar sig) och uttrycker hur vi ser på prioriteringen mellan olika förslag som är på gång.

Det innebär att som enskild facklig medlem är det svårt att påverka dagordningen på en konferens. Om din fråga gäller hur man kan skicka med sina frågor till en viss kommittés diskussioner (t ex Domestic Workers) finns det inga klara regler eller liknande. Det gäller då att veta vad som kommer upp och vem som ska sitta i en viss kommitté. En enskild eller ett förbund kan också påverka TCO så att vi tar upp frågan då vi förbereder inför en ILO-konferens.

Det ideala vore att TCO-styrelsen drog upp riktlinjer för vad som ska vara TCOs mandat i en viss fråga/under en ILO-konferens. Det skulle i bästa av världar innebära att förbunden blir aktiva i förberedelserna. Med den bemanning vi har på TCO idag är det knappast möjligt om vi inte gör en drastisk omprioritering av våra uppgifter. Men ILO-frågorna blir allt viktigare och det vore ett bra sätt att öka medvetenheten. Dock ett problem; rapporterna/underlagen från ILO inför en konferens kommer nästan alltid sent, allt för sent. ”

Diskussion och analys
Solidaritet och rättvisa är viktiga kärnvärden inom fackföreningsrörelsen. Dessvärre finns det en rangordning vad det gäller vilka som omfattas av den fackliga solidariteten, och vilka som är mest viktiga att prioritera. Det märks i våra länder, som anses ändå vara lhbt-liberala länder, och inom ILO. Diskriminering på grund av kön eller rasism är mer erkända och accepterade diskrimineringsgrunder och det märker vi inte minst genom att det finns konventioner som omfattar dessa diskrimineringsområden.

Sexuell läggning och sexuell identitet är idag en icke-fråga för ILO. Våra intervjupersoner har bevittnat hur ämnet nonchaleras närhelst det kommer upp men också hur mycket irritation de väcker när någon väl nämner något om lhbt-personers rättigheter.

Det finns koordinering i olika frågor mellan olika länder men en sådan koordinering saknas i frågan om lhbt-personers rättigheter eller diskrimineringen av lhbt-personer i arbetslivet. De länder som själva har idag lagstiftning mot diskriminering av lhbt-personer saknar en samordnande funktion kring lhbt som en viktig diskrimineringsgrund för ILO att uppmärksamma och få med som tillägg i konventionerna.

De nationella fackförbunden i till exempel Kanada eller Storbritannien arbetar väldigt effektivt för att belysa lhbt-personers situation och verklighet i arbetslivet, men sen är det stopp. De internationella eller europeiska facken verkar inte arbeta för lhbt-personers, trots att dessa är lika mycket medlemmar som alla andra och borde omfattas av samma rättigheter och skyldigheter.

I många länder finns det idag nationella NGOs såsom RFSL i Sverige som på ett nationellt plan och med stöd av olika EU-bidrag arbetar för att lhbt-personers arbetsliv ska uppmärksammas men det verkar som att även där saknas europeisk eller internationell samverkan kring frågorna.

Detta måste göras!
ILO måste erkänna lhbt-personers situation på arbetsmarknaden och garantera dem samma skydd mot diskriminering som andra grupper har i konvention 111. Det ser visserligen väldigt avlägset ut, men det gör det inte mindre viktigt att börja någonstans. En utvidgning av diskrimineringsbegreppet kan ske genom att de nordiska länderna tillsammans med de andra lhbt-liberala länderna såsom Nya Zeeland, Storbritannien, Kanada allierar sig och på ett strukturerat och handgripligt sätt lägger upp en plan för hur de på bästa sätt kan lyfta frågan. Det skulle också kunna ske genom en EU-samordning, då EU25 för ett par år sedan antagit ett icke-diskrimineringsdirektiv där LHBT-personer skyddas. EU skulle alltså kunna samlat driva dessa frågor, om de ansåg det viktigt, även i ILO. För att göra detta krävs ett nära samarbete med NGOs på nationell och internationell nivå.

Ett konkret sätt är att kräva ett tillägg i konventionen om just lhbt som en diskrimineringsgrund. Men innan man faktiskt får till ett tillägg krävs långt och gediget opinionsbildningsarbete kring lhbt-frågorna. Fler måste utbildas och informeras om vad det innebär att vara lhbt-person i arbetsmarknaden idag. Fler måste få reda på HUR lhbt-personer diskrimineras och lära sig av de lhbt-liberala länderna om hur man inkluderar dessa i arbetsmarknaden.

I slutänden handlar det om att ta vara på de resurser som finns. I en arbetsmarknad där det förekommer diskriminering tar man inte vara på människors fulla potential. En arbetsmarknad som ta vara på olikheter och som speglar befolkningen är en rättvisare och bättre arbetsmarknad. Och med tanka på diskussionerna kring Decent Work borde lhbt-frågorna vara en självklar del av ILOs arbete.

Vi kommer att ta med oss erfarenheterna och kunskaperna från denna rapport hem till våra respektive fackförbund samt skicka dem till de nordiska delegaterna med hopp om att de tar till sig innehållet av denna rapport.

Rune og Birthe

2009-06-17T09:45:00.007+02:00

Rune søsætter Birthe

museet

2009-06-17T09:06:00.005+02:00

jeg bor på et museeum. skulle man da tro.
vi ankom til ROLLE i søndags.
Her skal vi skal skrive opgave og snakke de intensive 2 uger igennem med de andre.

der var ikke plads på det hotel de andre bor på, så vi fik et værelse ude i byen.

the famous nordic choir

2009-06-12T10:41:00.004+02:00

Ved sidste samling i Workers group havde vi aftalt at synge en sang der hedder Bella Ciao. Formanden for Workers group præsenterede os som " the famous nordic choir" Vi fik skudt de 3 vers af i en pokkers fart og syntes nok alle at det var pinligt. Men mon ikke at det kunne lide det som en fin gestus.

Det har været rigtigt spændende at følge samlingerne i workers group. Og hver eneste gang har formanden givet os en hilsen fra talerstolen. Det har været rart at få en lille hilsen og anerkendelse for vores arbejde. Og vores delegerede har også fortalt os at de er ret glade for at vi sidder til møderne. Det giver dem en følelse af anerkendelse af deres arbejde og det er da heller ikke gået de andre lande næsen forbi at der på tilskuerpladserne sidder almindelige medlemmer af fagforeningen der gerne vil bruge deres tid på at følge konferencen og deres delegerede. Det giver dem lidt "ILO street credit" så at sige.

Når jeg er i gang med at tale om de delegerede så har de været fantastiske. Vi har altid kunnet spørge dem og en tjenste så som aflevere en mailadresse eller et telefonnummer til en anden delegeret eller give et godt råd om hvem man burde snakke med angående sin opgave. Så der skal lyde en kæmpe tak til dem herfra.

Harald kommer på besøg

2009-06-10T13:34:00.005+02:00

Harald kom forbi tirsdag og sagde hej til os.
Han har selv været elev på Genéveskolen i 1984 og var meget interesseret vores projekter. Det var rigtigt fedt at han tog sig tid til at mødes med os selv om han havde et meget stramt program.

Besøg fra Iran.

2009-06-10T13:34:00.003+02:00

Vi har besøg fra Iran. De bliver ret meget grillet.
Ham fra Workers siden har en tolk med. Han kan angiveligt ikke tale engelsk. Og det kan tolken faktisk heller ikke. Han taler meget sort. Der er en masse han ikke forstår eller der er en masse han ikke kan snakke om.

Så mødet er nu afbrudt. Mens vi venter på arbejdsgiveren af alle mennesker.

Han viser sig så at kunne tale et glimrende engelsk.
Da vi spørger om den fængslede transportarbejder i Theran får vi svaret at man skal have et job for at blive betragtet som arbejder. Hvilket vil sige at man faktisk bare kan fyre folk og så fængsle dem. Så bryder man jo ikke loven (i følge dem så har Iran faktisk de bedste arbejdstagerlove i verden) hvilket jo er nemt nok når de er ret hurtige at omgå.
For det ikke skal være løgn så er man heller ikke arbejder hvis man arbejder for staten. Også selv om fabrikken eller butikken er ejet af staten. Hvilket vil sige at man så heller ikke kan være medlem af en fagforening.

Ham den tidliger tolk der ikke kunne engelsk kan da betjene et kamera og han sidder og filmer hele seancen. Meget underligt.

Deres Fagforeninger er meget unge og er ikke baseret på socialistiske idéer som vores er. Deres ideologi er baseret på Religion og på de idéer den siddende "magt" har.

Ham arbejdsgiveren fortalte også at han som arbejdsgiver kun ansætter kvinder på hans fabrik. Da jeg spurgte ham om det var lovligt svarede han, "Ja da hvorfor skulle det ikke være det, det er da mit valg som arbejdsgiver"
Det er sku er mærkelig system...

Men der får da en til at sætte pris på ens egen lille hjørne af kloden.

Interview

2009-06-09T12:49:00.003+02:00

Så fik vi endelig tid til at interviewe de første delegerede.

Vi snakkede med Babara Byers Fra den Canadiske Fagbevægelse som var en meget inspirerende og beundringsværdig kvinde.
I Canada er de meget langt fremme med ligestillingsarbejdet. I fagforeningen har de medlemmer i bestyrelsen der er valgt for at repræsentere de forskellige minoriteter der er blandt medlemmerne. Det betyder at der rent faktisk sidder en i bestyrelsen der repræsenterer LGBT interesser. En meget spændende idé som nok ikke vil kunne slå rød i Danmark.
Hun fortalte ,meget overraskende, at fagforeningens samarbejde med de lokale organisationer for bøsser og lesbiske, for at få lovforslaget om ægteskab mellem folk af samme køn vedtaget var kommet i stand efter en henvendelse fra dem. Tænk bare hvis det var foregået i Danmark. Jeg kan faktisk ikke forstille mig at Lo ville ha taget udfordringen op, men jeg kan på den anden side heller ikke forestille mig at LBL skulle ha spurgt LO om de ville indlede et samarbejde.

Jeg ved ikke hvad der ærgrer mig mest, at jeg ikke kan forstille mig det eller at der er så almindeligt at fagforeningen ikke bliver taget med ind over ting der ikke kan skrives ned i overenskomsterne. Det er da medlems pleje så det forslår samt synlige resultater der kan måles. Det må da også være i tråd med det hele arbejdsliv at man fra fagforeningernes side hjælper til med sikre at folk behandles lige over hele samfundet.

Vi var også så heldige at få en samtale med Sam Gurney som er Den delegerede fra UK workers. Han fortalte igen og igen at han var nyvalgt og at han ville sørge for at vi kom til at snakke med en Steven. Men selv om han påstod at han ikke havde noget at sige så snakkede vi i ca 45 minutter. Han fortalte at grunden at de i TUC (UKs LO) havde et udvalg for LGBT rettigheder var at de var kontaktet af en gruppe bøsser og lesbiske der havdet sagt at de gerne så at deres fagforening begyndte at arbejde med rettigheder for LGBT på arbejdspladsen og i samfundet. Skulle de ikke ville det så de ingen grund til at være medlem af en fagforening.
I dag har de en person i deres LO der har ansvaret for arbejdet med at sikre LGBT har samme rettigheder som alle andre på arbejdspladsen. De har også en årlig konference omkring arbejdet med ligestilling for LGBT i samfundet og s på arbejdspladsen. Det har blandt andet resulteret i en vejledning til arbejdspladserne omkring især hvordan man bør forholde sig til en kollega der gennemgår et kønsskfte. Se det er efter min ydmyge mening fanme godt fagforeningsarbejde.

Colombia

2009-06-08T11:14:00.005+02:00

Jeg sidder inde til applikationskomitieen møde omkring Colombia.
Colombia er et af de lande der er værst hvad angår rettigheder til fagligt aktive.
og med rettigheder mener jeg retten til at forblive i live.
Colombia har den højeste mordrate for folk der er faglige aktive. Og volden imod faglige aktive er den absolutte højeste i verden.
Jeg har personligt mødt formanden for de colombianske bananarbejdere. Hun var nødt til at have sin søn med når hun rejste rundt i verden for hvis hun lod ham blive hjemme i Colombia ville han blive kidnappet og brugt til at afpresse hende. Hun havde modtaget en hel del dødstrusler men på trods af det så fortsatte hun med arbejde for rettigheder til hendes medlemmer.

Her i ILO så er Colombia altså røget i applikationskomiteen. Det betyder at den Colombianske regering skal forsvare sig overfor en komite bestående af både arbejdsgivere, arbejdere og regeringsrepræsentanter. De bliver bragt foran komiteen på bagrund af en rapport udarbejdet af ILO.

Det er meget spændende at høre hvordan regeringen i Colombia lyver stærkere end en hest kan rende når de forsvarer sig.
Da fagforeningsrepræsentanten for Colombia havde holdt sin tale fik han et bragende bifald fra salen. Det behagede ikke helt dirigenten der måtte irettesætte salen og tilhørerne.

Selv om De slår sig meget i tøjet så bliver de hængt rigtigt grundigt til tørre og det er ganske rart at overvære.

uge 4 mandag

2009-06-08T09:19:00.005+02:00

Det er ikke så nemt at nå det hele hernede.
Jeg ville gerne ha blogget hver dag. Men det har været svært at finde tid til.
Nå men
Siden sidst har vi været på tour i Genéve med guide. Guiden var amerikaner og havde boet i byen i 30 år. Vi startede på Røde Kors Museét og kørte derefter igennem byen i bus. En meget spændene tur.

Jeg på vores fridag (søndag) gik vi ud og spiste noget typisk Schweizisk mad. Det blev så Ostefondue.
Det består så af Smeltet ost i en gryde man dypper brødstykker i.
Det var ikke særlig godt til gengæld var det dyrt. Fu***** 75 frank for det plus vin. Jeg skal leve af salat i de næste 2 dage for at få mit budget tilbage på sporet.

Det med at forstå svensk går lidt bedere. Men der er også meget søde til at hjælpe.

Opgaven er der kommet hul på. Vi har fået snakket med den svenske delegerede. og i dag mandag, har vi en aftale med den engelske delegerede om et interview. Jeg har også fået en halv aftale med den danske minister sekretær om en interview. Det føles rigtigt godt.

simultantolkning

2009-06-08T09:19:00.001+02:00

Sidder til et møde i workers group og hører den afsluttende debat omkring hvad der skal stå i deres erklæring om køns ligestilling

det er ret fedt og sidde og høre på folk tale og fremhæve deres egen landes problemer eller goder.
Det er som et hvert andet møde i en hver anden fagforening hvor nogle folk har deres egen dagsorden næsten lige gyldigt hvor langt den er fra den fælles dagsorden. Det sjove ved de her møder er at de kun har 3 minutter til at tale i. og ordstyreren er ret hård med at holde tiden, noget de fleste har meget svært ved, meget.

Lige lidt om hvordan det der simultantolkning foregår. Ved ens stol ligger en kop eller skål om man vil. Den placerer man (naturligvis) over øret og vælger hvilken kanal man vil høre. 1 er uden tolkning 2 er engelsk 3 er fransk og så videre. Der er 8 forskellige sprog engelsk, fransk, spansk, tysk, kinesisk, arabisk, russisk og japansk.
Hvis den der skal tale taler det sprog man er stillet ind på bliver det naturligvis ikke tolket(selv om man engang i mellem godt kunne ønske sig det. Det er nemlig ikke alle der har så god en udtale som de tror)
Taler de ikke engelsk går der lige 2 sekunder så begynder tolken. Det er en meget underlig fornemmelse. Jeg bruger mine egen høretelefoner både fordi at så får jeg det i begge ører og det er desuden ret klamt at dele sådan en plastikting med en million andre.

Det er desuden ikke normalt at møderne starter til tiden der går gerne et kvarter til 20 minutter før de starter. Det er måske kun os i Skandinavien der er nogle tidsfascister. Så når man halser afsted for at nå starten så finder man ud af at der er rigelig tid. Det er meget svært at vænne sig til.

4 dagen. Iranerne afbryder åbningen

2009-06-04T14:21:00.005+02:00

vi sad til den officelle åbning af konferenncen og lige så snart at Formanden for forsamlingen (the chair person) havde åbnet mødet blev han afbrudt af nogle demonstranter der havde billeder med og som råbte slag ord.
Arthur (vores rektor) fortalte at den ene af dem på billederne var formand for de Iranske transportarbejdere, og som har siddet i fængsel, hvor han bliver tortureret, længe.
her er en video af det

De beskæftiger sig meget med børnearbejde hernede. Det er en sag man skal være ret hård i filten for ikke at blive berørt af.
Der er en masse information om ILO og deres kamp mod børnearbejde hvis man vil
naturligvis er kampen mod børnearbejde funderet i konventioner om børnearbejde. Den som flest har tilsluttet sig er;
Nr 182. Konventionen om de værste former for børnearbejde. Den forbyder børn at arbejde med fysisk og psysisk skadeligt arbejde.

Jeg fik noget af en overraskelse da jeg fandt ud af den ikke er godkendt af Schweiz da de tillader prostitution fra 16 års alderen og konventionen betegner børn som værende under 18.
Om man er for fri prostitution eller imod så kan man vel for helvede ikke mene at 16 årige er i stand til at beslutte om de vil sælge sin krop eller ej... skam jer Schweiz.

Ved et andet møde fik jeg igen bekræftet at den borgelige regering er meget opsatte op at smadre alt den gode vilje vi har i udlandet. Danmark betaler MINDST til ILO. Sverige og Norge ligger langt over os og når jeg skriver over så mener jeg over. De betaler over dobbelt så meget som os. Endnu et eksempel på at man sparer det forkerte sted.

3 dagen.

2009-06-03T14:04:00.004+02:00

Vi startede med at få et ret godt foredrag og derefter skulle vi på guidet tur i FN bygningen her i Genéve. Det var selvfølelig meget flot og som altid interessant at få noget baggrund om det sted man skal opholde i og arbejde med i mange dage.

Under frokosten i FN fik den gruppe jeg er i, hul på vores opgave. Vi vil, med udgangspunkt i rapporten fra 2007 Equality at work:Tackling the challenges, prøve og høre de lande der har udtalt sig positivt omkring LGBT rettigheder.
Til dem der ikke ved det så er LGBT en forkortelse for Lesbian, Gay, Bisexual and Transpersons.
Det føles rigtig godt at få hul på opgaven.

Senere skulle vi overvære den første samling af workers group. Det var nu ikke så spændende men sådan er det jo når man starter med en så stor samling. Der er en masse teknikaliteter som skal overståes. Valg af dit og dat.
Men lige pludseligt så siger ordstyren at forsamlingen skal klappe af genéveskolen.
Og så var det ellers med at vågne op og rejse sig og modtage forsamlingens hyldest.
Det var en ret fed fornemmelse men det lægger lidt meget pres på en for at præstere noget.

Billedet er fra Workers Groups første samling inden den begynder.

første og anden dagen i genéve

2009-06-03T09:48:00.003+02:00

af religiøse grunde har jeg valgt at ignorere komma

Sidder ombord på flyveren og fik lyst til at starte på min rejse blog.

Foran er 3 uger fyldt med nye mennesker, nye oplevelser, masser af politik og forhåbentligt nye kammerater.

Jeg kommer sikker til at få hjemve men det må jeg jo lære at komme over. Jeg er også nervøs over at skulle snakke så meget engelsk, men heldigvis så fik jeg jo øvet mig lidt med Richards besøg.

Her efter 1. dagen i Genéve er der mange indtryk der skal fordøjes.

Det viste sig at SAS kun flyver en gang om dagen til og fra Genéve og derfor så måtte vi vente ca 6 timer på at de andre ankom. Tiden brugte vi på at gå en tur rundt i byen. Efter at ha' fundet en hæveautomat satte vi os ved et lille sted ved søen og fik en svalenden øl og snakkede om derhjemme , vores job og vores forventninger til de 3 uger.

Da de andre endelig kom gik vi ud for at spise aftensmad. Inden da havde vi dog en lille navneleg der skulle hjælpe os med at huske hinandens navne. I dag syntes jeg ikke den har hjulpet meget. Må håbe det bliver bedre i morgen.

Ok der er sket meget siden jeg skrev sidst.

Mandag havde vi stadig intet internet på hotellet. Derfor har jeg ikke kunne opdatere min blog.

Det har vi så nu.

Vi har mødt en masse spændene mennesker indtil nu.

Mandag havde vi møde med ACTRAV.

ACTRAV er Bureau des activités pour les travailleurs eller på dansk bureauet for arbejdernes aktiviteter.

Hvad de laver står meget enkelt på deres hjemmeside

”The Mandate of the Bureau for Workers' Activities is to strengthen representative, independent and democratic trade unions in all countries, to enable them to play their role effectively in protecting workers' rights and interests and in providing effective services to their members at national and international levels, and to promote the ratification and implementation of ILO Conventions.”

Det er jo klart ikke :-)

det var sindsygt interessant at høre om deres erfaringer og kunne stille spørgsmål til dem om deres arbejde.

Mr. Dan Cunniah fortalte om ACTRAV arbejde han var meget indtagende at lytte til og det er faktisk ham der der vælger dem der sidder i ACTRAV

ACTRAV arbejder ikke sammen med lokale fagforeninger. De arbejder sammen med de nationale paraply organisationer. I Danmark ville der være LO, CO og FTF

På spørgsmålet om hvad de gør med fagforeninger er ikke er med i en paraplyorganisation.

Svarede han ”hvis man ikke laver overenskomster så er man ikke en rigtig fagforening.”

Det varmede jo mit arbejderhjerte , ”tag den fucking kristelige fagforening”

Så jeg måtte jo spørge ham hvordan han forholdet sig til fagforeninger der ikke havde strejke ret.

Jeg mente jo netop de gule fagforeninger, men han forstod ikke spørgsmålet.

Han svarede at man skulle jo ikke udelukke fagforeninger bare fordi at deres regeringer havde lagt alle mulige hindringer i vejen for dem så de ikke kunne bruge deres strejke ret.

Se det var jo interessant at han slet ikke kan forstille sig en fagforening uden strejke ret. Jeg forstår ham godt.

Colombia er på dagsordenen hernede næsten hvert år. Hvis man er faglig aktiv risikerer man at blive skudt. Deltager man i en strejke bliver man sikkert fængslet. Med det i tankerne så er det over min fatteevne at jeg på de hjemmeside kan finde følgende citat fra en 31 årig sygeplejeske der har meldt sig ud af dansk sygeplejeråd på grund af sidste års strejke.

”Jeg var utilfreds over, at jeg ikke selv kunne bestemme, om jeg ville være en del af den strejke eller ej”

og når hun bliver stillet overfor spørgsmålet om det ikke er usolidarisk at hun nyder godt af det hendes kolleger henter hjem til hende, svarer hun.

”Men der har jeg valgt at tænke på mig selv. Jeg kan ikke være medlem af en organisation, der kan styre mit liv på den måde,”

Folk i Colombia dør for retten til at strejke.

Hun opfører sig som en teenager der står i et hjørne og råber ” I ØDELÆGGER MIT LIV HVIS JEG IKKE MÅ KOMME TIL DEN FEST”

Nogen gange bliver jeg meget ked af bo i et land der er så egoistisk og selvcenteret.

Under sidste stor strejke tømte folk butikkerne.

Hvad sker der næste gang? Gadekampe foran BILKA fordi folk som hende ikke kan få den rigtige yoghurt til deres børn....???

Hvad den slags mennesker sikkert heller ikke er klar over at de også fravælger eller også er de ligeglade er at den Internationale fagbevægelses kamp mod børnearbejde. Som han så smukt udtrykte det at han ikke kunne forstå hvilket land der hellere ville have børn til at arbejde end at gå i skole. Og han havde en god pointe til sidst
"Hvordan kan der være arbejde til børnene hvis faderen går arbejdsløs"

Alt i alt en rigtig god og spændene dag.

Michael

1. Maj

2009-05-01T07:55:00.001+02:00

Rigtig glædelig 1. Maj til alle. Plakaten er socialdemokratiets 1. Maj plakat. Det er rart at se at de stadig kan bruge arbejderretorik

2009-04-02T04:48:00.001+02:00

sprogbarrierer eller svenskernes fornemmelse for langsomt talende danskere

2009-03-29T16:30:00.001+02:00

komma og jeg har lagt hinanden på is

Sidder flyet og tænker tilbage på de 4 dage heroppe.

Da jeg kom så var jeg meget nervøs for sprogbarrieren, men så længe man snakker langsomt så er der ingen problemer. En ting jeg fandt ud af er at svenskerne har lige så store problemer med dansk som jeg har med svensk. De mener selv at de er nemme at forstå for danskere. Jeg fik snakket med en del svenskere og da vi havde fået luftet vores, lad os bare kalde dem fordomme, kunne vi grine lidt af det. Dialog er et stærkt redskab og det er også et af formålene med genevé skolen. At komme i dialog med de andre nordiske fagforeninger. Jeg håber også at denne tur vil give mig en forståelse og indsigt i specielt svensk fagforening og selvopfattelse. Det kommer jeg jo til at have brug for i tiden der kommer med fusionen med Posten Sverige.

I går hørte vi om krisen på Island. Det var en chokerende fortælling Marianna, vores lærer, kom med. Hun fortalte blandt andet om folk der havde købt en bil til ca 200000,- og optaget lån i udenlandsk valuta. De skylder nu over en million væk. Folk bliver af og til så desperate at de brænder deres carport af i håb om at problemet så forsvinder. Men bilen er jo kun forsikret for det den er værd ikke hvad der skyldes på den.

Der er også sket en stigning af antallet af selvmord på Island. Folk bliver simpelthen så desperate at de ikke kan se en anden udvej end døden. En skræmmende tanke af man kan være i så store økonomiske problemer at man regner døden for sidste udvej. Det værste ved det hele er at det er lille del af befolkningen der er skyld i det her men det rammer hele samfundet. De få mennesker der har opført sig som om der ikke kom en dag i morgen og bare har raget til sig er nu skyld i af et helt samfund er i knæ. Jeg stillede spørgsmålet om det påvirker stemningen i samfundet til det negative. Om de ikke var bange for at miste det lyse og venlige sind der er så fantastisk for Islændinge Hun svarede nej, bestemt ikke. Folk brugte krisen til at søge trøst og hjælp hos familie og venner, så hvis det havde en effekt så var det at bringe folk tættere på hinanden.

Vi fik også organiseret os i grupper baseret på de sager og indgang til ILO systemet vi ønsker at have. Jeg er kommet i en rigtig god gruppe som jeg venter mig meget af at arbejde sammen med.

Alt i alt så var dagen rigtig god spænende og sluttede med lidt dans og et par øl.

rar gammel gubbe eller svenskernes fornemmelse for ministre der rykker meninger

2009-03-28T07:49:00.003+01:00

Komma og jeg er stadig ikke på talefod.

Hold da op.
Dagen i går var ret vild. Det startede lidt nede. Vi havde besøg af en fra ILO en finne der snakkede svensk. Hold da .... hvor var jeg på tynd is. Jeg havde meget svært at forstå hende og det gjorde det ikke bedre at hun var meget glad for konsonanter. Aldrig har jeg hørt så mange rullende R'er. Jeg skal virkelig øve mig på det svenske. specielt når det bliver talt af en finne
Det irriterrede mig virkelig at jeg havde så svært at forstå hende. Hun var virkeligt inde i hendes stof og brændte virkelig for det system hun arbejde i. Det var ret spændende at møde en der arbejdede i systemet.

Efter maden og en eftermiddag hvor vi blev introduceret for folkebildningsnettet på en, for mig, lidt for pædagogisk måde, alá, det sker når man højre klikker og dette røde flag ved siden af din mailboks betyder at du har post. (jeg skal huske på at det ikke er alle der er lige så teknik liderlige som jeg) skulle vi høre den tidligere skole, kultur og uddannelsesminister.

Han var befriende rød at høre på. Det var 1 time og et kvarters tale mod liberalismen og egoismen i verden i dag. jeg skrev nogle af hans pointer ned for at kunne dele dem med jer.
(husk på han talte svensk og jeg var nødt til at oversætte dem til mit eget brug, men jeg satser på at jeg har bevaret essensen)
-Det organiserede politariat, ikke arbejderklassen. Arbejderklassen er blevet en romantiseret størrelse. Det er det organiserede politariat der skaber forandringer

-kan i huske fangerne på fortet. Den sidste scene. De 4 deltagere har kæmpet sig gennem mange udfordringer og nu skal de have beløningen. De løber frem og tilbage for at skaffe sig så meget guld som de kan, alt imens gitteret er ved at lukke ned og afskære dem fra alt det dejlige guld.
Det er sådan mange har opført sig de seneste mange år. De har skrabet til sig så meget de kunne fordi de vidste det ikke kunne fortsætte. Det eneste de kunne tænke på var det gitter de vidste der var ved at lukke sig. De opførte sig som mennesker uden fremtid. De tænkte kun på dem selv og ikke andet.

- Hvis man vil have folk til at beskæftige sig med et problem skal man gøre det håndgribeligt. vil man f. eks have skolepolitikere til at gøre noget for ordblinde børn skal man sige der er en i hver skole i hele landet. Så vil politikkerne stå i kø for at hjælpe det ene barn der er i deres by. siger man der er 8 i hver klasse så vil man måske få en reaktion men der er ingen der vil tage ansvar for at takle så stort og dyrt et problem. Gør problemet overkommeligt og håndgribeligt

- Hvorfor bliver man ved med at tale om skatteyderen er det vigtigste. Det er det samme som at sige at kunden er det vigtigste i en butik. Det vigtigste for købmanden er vel hans butik som helhed, ikke den enkelte kunde. Man er medborger i et samfund og ikke en butik.
i en butik har man kun en eneste pligt. Betal ved kasse 1.

Og hans sidste og måske vigtigste pointe var at
- Hvorfor er Frihed ikke mere det vigtigste i samfundet mere. Hvem har fået den idé at det er valgfrihed. Valgfrihed er valget mellem er bestemt antal mulighedder. Frihed er en idé, et begreb man ikke kan sætte begrænsninger på.
og husk på at man kan ikke have frihed uden lighed. Se på mellemamerika der har man mennesker der er blandt verdens rigiste men selv om der er super rige er de fanget i deres hjem der mere er et fort der skal beskytte dem mod deres landsmænd. De har ingen frihed til at gå et tur langs stranden i deres smukke lande og nyde en is i solnedgangen.

Det er naturligvis svært at koge 75 minutters foredrag ned til nogle få sætninger men han var nu underholdende og inspirende at høre på.

Runö eller svenskernes fornemmelse placeringen af kursuscentre

2009-03-27T07:58:00.005+01:00

først en adavarsel. . . Komma og jeg er ikke gode venner

Vel ankommet til Runö, sidder jeg efter en god og solid morgenmad og skriver denne blog på værelset.
I går da jeg skulle af sted var jeg ved at krepere af skræk. først og fremmest så HADER jeg at flyve men der var mange andre ting galt.
Jeg forstår ikke svensk.
Jeg er faktisk ikke særlig god til at møde nye mennesker.
Jeg hader det med at skulle springe ud hver gang jeg møder helt nye mennesker.

Men her 24 timer efter (ca) må jeg erkende at jeg nok har en tendens til at male fanden på væggen.

Folk er helt utroligt søde og det der med sproget går ganske fint. Så længe jeg taler langsomt (hvilket ikke er helt let) og jeg koncentrerer mig om folk når de taler (glem alt om at tage notater samtidig) så går det.
Her er fantastisk smukt her oppe. Turen fra lufthavnen var meget betagende og det område skolen ligger i, er fantastisk og her ligger stadig sne.
Nå nu jeg er ved at skamrose Sverige så er maden noget af det bedste jeg har fået længe.

Men nok om det
Undervisningen er som før skrevet ret krævende, ikke fordi jeg ikke fatter hvad de taler om, jeg har bare svært ved at forstå når de taler. Kravene til vores engement er også ret store. Vores Rektor (ham det står for turen og så videre) bliver ved med at gentage at vi selv står for det hele. Det lyder lidt som universitetet hvilket jeg aldrig har gået på. Og jeg frygter lidt at skulle stå helt alene med opgaven.
I går skulle vi også komme med vores motivation for at være på skolen og derfra komme med ideer til emner man kunne skrive en rapport fra. Det gav en masse emner og der var mange interessante men det handler jo grundlæggene om hvilken gruppe man havner i. Heldigvis så skal vi først vælge grupper lørdag eftermiddag.
Dagen i dag handler om nordisk samarbejde og programmet er ret spændende.
XOXO
Michael

At vaske op i -06 grader

2007-01-23T01:19:00.000+01:00

Hvem helvede sætter en opvaske maskine ud til storskrald i midtbyen? Men det blev da et sjovt billed

CentrAlhjørnet

2007-01-11T21:21:00.000+01:00

Hjemme igen

2007-01-11T20:08:00.001+01:00

Efter en SÅ FED tur er vi hjemme igen. Er i byen med min bror og min dejlige svigerinde.

Grand Canaria 31. december 2006.

2006-12-31T16:22:00.000+01:00

Vi besluttede os for at holde nytår i min. 20 grader. Det var den bedste beslutning hele året:-)

Let julebagen ritt

2006-12-28T18:12:00.000+01:00

Kom forbi det her på rådhuspladsen. Det stod ikke andet end overskriften. Gætter på at det var ungdomshuset der spøgte igen. Så længe de larmer og ikke hærger nørrebro er det vel ok

Sort jul

2006-12-28T01:23:00.000+01:00

Hvem har Sagt at julen skulle være sort. Sidder på jailhouse og stener over julepynten. Føj

Hun vandt sku

2006-12-27T20:38:00.000+01:00

Her sidder jeg og spiller Wii med min gode veninde og SÅ VINDER HUN FANME. Hun har aldrig nogen sinde rørt ét computerspil før. Øv hvorfor er Wii så nem at gå til. :-(

Wii

2006-12-26T11:00:00.000+01:00

Så fik jeg den endelig. Købte mig en Wii og besluttede mig for at vente til juleaften med at åbne den. Det var den længste december EVER;-) Men nu er den hjemme under fladskærmen og det er godt:-)